Grønlandske perler i ørerne uden at vælge forkert

Hvad er grønlandske perler egentlig?

De perler, der i dag sælges som grønlandske perler, er som regel glasperler eller keramiske perler i en særlig farvepalet: dyb turkis, koralrød, knækket hvid, sort og en mørk kobaltblå. Paletten stammer fra den grønlandske nationaldragt, hvor perlerne blev syet på kamikker, amauter og pandebånd i geometriske mønstre. Det er derfor, du sjældent ser pastelfarver i ægte grønlandsk perlearbejde — farverne er mættede og står i kontrast til hinanden.

Når du køber øreringe af grønlandske perler, er det værd at vide, at perlerne typisk er 4–8 mm. Større perler end det findes, men de vejer til gengæld så meget, at øret bliver trukket ned i løbet af dagen, især hvis øreringen er en lang stangmodel. En god tommelfingerregel er, at en ørering på over 6 gram i den ene side bliver træls at have på i mere end fire timer.

Materialet omkring perlerne er oftest sterling sølv, nogle gange 14 karat guld. Sølv er det billigste og mest udbredte, og det patinerer med tiden. Det er ikke en fejl — men hvis du vil undgå, at perlerne ser snavsede ud, skal du tjekke, om der er sat en lille metalkappe mellem perle og tråd. Uden den kappe slides perlen mod metallet, og hullet bliver større med tiden.

Sådan vurderer du håndværket før du køber

Grønlandske perler er ofte monteret på en tynd messingtråd eller en nylonline. Tråden er det svageste led. Spørg altid, hvilken tråd der er brugt, og om øreringen er knude- eller limet. Limede perler holder sjældent mere end et par sæsoner, fordi limen bliver sprød i frost og blød i varme. En knude mellem hver perle er dyrere at lave, men den betyder, at du kun mister én perle, hvis tråden springer — ikke hele rækken.

Se også på symmetrien. Håndlavede øreringe er ikke identiske, og det skal de heller ikke være, men mønstret skal spejle hinanden, så de to ører ser ens ud, når du har dem på. Læg dem ved siden af hinanden på et lyst underlag og kig efter, om den røde perle sidder på samme plads i begge. Gør den ikke, er det ikke et tegn på charme — det er et tegn på sjusk.

Størrelse, vægt og øreflip

En typisk grønlandsk perleørering med sølvstang vejer 2–5 gram. Har du tynde øreflipper, kan en lidt bredere stang og en bagplade i silikone holde øreringen på plads, så den ikke hænger skævt. Er du til de lange modeller, der går ned mod skulderen, bør du vælge en model, hvor perlerne er fordelt med de tungeste nederst — ellers vender øreringen rundt, når du bevæger hovedet.

Mange danskere køber deres første par i Nuuk eller i en af butikkerne på Grønland, når de er på ferie, og opdager først hjemme, at øreringen ikke passer til et almindeligt ørehul. Tag derfor en tommestok med, eller spørg efter stangtykkelsen: 0,8 mm er standard, 1,2 mm kræver et udvidet hul. Det er en lille detalje, men den afgør, om smykket bliver brugt eller ligger i skuffen.

Priser og hvad du faktisk betaler for

Et par håndlavede øreringe af grønlandske perler i sterling sølv ligger typisk mellem 350 og 900 kroner i danske butikker og på markeder. Guldversioner starter omkring 1.500 kroner og kan gå op over 4.000 kroner, hvis der er tale om 18 karat og store, ensartede perler. Glasperlerne i sig selv koster næsten ingenting — det er arbejdstiden og metallet, du betaler for.

Vær opmærksom på, at mange af de billige par på 100–150 kroner, der sælges som "grønlandske", er maskinlavede kopier med plastikperler. Du kan kende forskel ved at rulle en perle mellem fingrene: glas føles koldt og tungt, plastik føles lunt og let. Banker du let på en glasperle mod en tand, lyder det som en lille sten; plastik lyder dødt.

Hvis du vil have et par, der holder i mange år, er det værd at lægge 200 kroner ekstra og få en ørering med en kraftigere stang og en ordentlig bagplade. Det er den del, der først giver op, og den er dyr at reparere, fordi hele perlerækken skal af og på igen. En god sølvsmed tager 150–300 kroner for at skifte en tråd, hvis du selv kommer med materialet.

Brug og pleje i dansk vejr

Grønlandske perler tåler ikke parfume og hårspray særlig godt. Perleoverfladen er Glasur, og alkohol i parfume kan matte den over et par år, så farven bliver grålig. Tag øreringene af, før du sprøjter hår, og tør dem over med en blød klud efter en aften med makeup. Det tager ti sekunder og forlænger levetiden betydeligt.

Om vinteren er der en anden udfordring: kulde gør sølvstænger stive, og hvis du tager hue og halstørklæde af og på, kan øreringen nemt hænge fast og blive bøjet. Opbevar dem i en lille æske eller en stofpose i lommen i stedet for at lade dem sidde i ørerne hele dagen. Det er især relevant i januar og februar, hvor mange oplever, at stangen knækker ved bøjningen bag øret.

Skal øreringene rengøres, brug da lunkent vand med en dråbe opvaskemiddel og en blød tandbørste. Lad dem tørre helt, før du tager dem på igen — fugt under perlen er den hurtigste vej til irriteret øreflip. Har du følsom hud, er sterling sølv normalt fint, men nikkelholdige legeringer kan give rødme, så spørg altid om metallet, hvis du ikke kan se et stempel med 925.

Tre typiske fejlkøb

Den første fejl er at købe efter farve alene. En flot turkis perle kan være smuk i butikken, men se bleg ud mod dansk vinterhud, hvis den er for lys. Vælg en mørkere turkis eller en koralrød, hvis du vil have farve, der holder hele året.

Den anden fejl er at købe for lange modeller til hverdag. De ser godt ud på billeder, men hvis du cykler eller har hue på, hænger de fast. Start med en kort model på 2–3 cm og byg videre derfra.

Den tredje fejl er at springe spørgsmålet om tråden over. Det er den ene oplysning, der afgør, om øreringen holder i to år eller i ti. Spørg, om der er knude mellem perlerne, og om tråden er nylon eller silke — silke holder bedst, men skal skiftes med få års mellemrum, hvis smykket bruges dagligt.